|
Regler for Salg:
Ønsker du som andelshaver i B/S Isafjord at sælge din andel, så skal du selv skaffe en køber. Vi vil dog opfordre dig til at kigge forbi foreningens kontor og konsultere vores interne venteliste, og se om ikke en nabo eller anden andelshave er interesseret i at overtage din andel. På kontoret kan du også få udleveret vores salgsmappe som indeholder alle de oplysninger og papirer du skal bruge ved salget af din lejlighed. Husk ! det er forbudt at kræve mere for sin andel, end det beløb, som generalforsamlingen har fastsat + eventuelle forbedringer ! I specielle tilfælde kan specielt tilpasset indbo også indgå i salget, men det er forbudt at kræve at en køber skal overtage indbo, for at indgå handlen. "Penge under bordet" er selvsagt også forbudt, og kan medføre at man taber retten til andelen (bestyrelsen vil sælge den på foreningens vegne) samt et retsligt efterspil !!! DON`T DO IT !!! I forbindelse med salg af din andel så skal den synes, foreningen benytter normalt vores rådgivende ingeniør til dette arbejde, men du kan også selv finde en syns og skønsmand, dog skal denne være godkendt af Andelsboligforeningernes fællesrepræsentation (ABF). Ved synes gennemgås lejligheden, dels for at fastslå den korrekte andelsværdi (forbedringer) dels for at sikre mod fejl, mangler og ulovligheder i lejligheden. Finder synsmanden ulovligheder i lejligheden, det kunne f.eks. være nedsænkede lofter eller ulovlige vand- eller el-installationer, så skal disse ulovligheder gøres lovlige inden lejligheden kan sælges. |
| email@isafjord.dk |
|